Vælg den rigtige bordplade, hylde, vinduesplade...

Inden du vælger, bør du overveje følgende …


1. Materiale
Træ eller laminat?

Træ. Vælg træ hvis du sætter pris på massivt træ fra naturen i sin mangfoldighed af træarter og sorteringer. Vælg træ, hvis du elsker træets naturlige variation i struktur og farve.
Laminat Basic. Vælg Basic, hvis du ønsker en basis kvalitet til en god pris. Laminatbordpladen fås i mange populære og trendy dekorer. Laminatbordpladen er beklædt med 0,5 mm højtrykslaminat og er 3050 mm i længden.
Laminat Select. Vælg Select, hvis du ønsker en high-end kvalitet. Laminatbordpladen fås i de mest populære dekorer. Laminatbordpladen er beklædt med af 0,7 mm højtrykslaminat og egner sig til al brug i boligen - også underlimning af vaske og andre specialudskæringer og fås i længden 4100 mm.

2. Vedligehold
Hvor ofte vil jeg vedligeholde min overflade? Afhængig af brugen vil træpladen kræve en minimal men regelmæssig vedligeholdelse med olie, mens laminatpladen i princippet er fri for vedligeholdelse.


3. Levetid
En bordplade skal holde i mange år. Træ vil med tiden patinere ved brug samt under påvirkning af lys og luft. Sker der en mindre skade på en træplade, kan denne repareres. En let pudsning med rystepudseren og en efterfølgende oliering vil bevirke, at din bordplade igen fremstår som ny. En laminatbelagt overflade vil bevare sit udseende i mange år, men en skade vil ikke kunne lade sig reparere.


4. Dimension
Køb din plade i den rigtige dimension, således at en samling kan placeres korrekt i forhold til f.eks. en vask. Pladens mål bør ligeledes afpasses efter rummets dimensioner og lysindfald. Hør din forhandler om de mange spændende muligheder i såvel træ som laminat.


5. Tilskæring og montering
Din forhandler vil umiddelbart kunne hjælpe dig med enkel tilskæring af din plade - f.eks. afkortning til korrekt længde. På den måde bliver din montering enkel og ligetil.


6. Tilbehør
Husk altid at købe det korrekte tilbehør - på den måde får du den bedste løsning, som holder i mange år. Hos din forhandler finder du tilbehør som:
 - Afslutningslister (træ og laminat)
 - Olie (natur og hvid) til behandling af træ
 - Kantbånd til plader i laminat
 - Dampspærre/reflektor for beskyttelse mod damp/varme fra opvaskemaskine/ovn
 - Beslag til hjørnesamlinger af bordplader (fræset samling)
 - Liste til hjørnesamling af laminatbordplader (uden fræsning)


7. Matchende produkter
Skal min bordplade, min arbejdsplade, min hylde og min vinduesplade være i samme materiale?


8. Formål
Afhængig af formål vil du have brug for andre former for tilbehør. Hos din forhandler finder du tilbehør som:
 - Hyldekonsoller
 - Bordben (til f.eks. skrivebord)

 

decor